torsdag den 26. april 2012

Sommerbluse til Astrid og sygdom

Jeg er normalt til, at der lidt spræl på tøjet, men jeg er alligevel blevet lidt mættet nu, og derfor er specielt Astrids garderobe på vejen over i pastellerne.
Jeg har lavet denne sommerbluse til hende. Den er fra et Homemade-mønster fra Stof2000.
Den har ligget brak i et stykke tid og bare manglet kantbånd. Forsøgte mig med rib første, men syntes det blev alt for ujævnt i bredden. Havde nok ikke været dygtig nok til at lave det lige bredt hele vejen, da jeg klippede det ud. Og det skal det altså være, hvis slutresultatet skal blive pænt... Så det blev pillet op igen og erstattet med skråbånd!
Idag har der været lidt tid til at lave den færdig, da både jeg og Villads er hjemme. Mig med halsbetændelse og Villads med skoldkopper. Glæder mig til varmen på et eller andet tidspunkt indfinder sig, for jeg syntes ikke rigtig, vi gider mere snot og sygdom...

søndag den 22. april 2012

Guldforeller på grill

Drengene og manden kørt en tur til vandet for at gå en tur og handle lidt fisk til aftensmaden.
Det blev til grillede guldforeller fyldt med krydderurter og citron, aspageskartofler med smør og purløg, grillede aspages og grillede forårsløg. Mums!
Er SÅ glad for, at vi har tre unger, der lystigt spiser fisk og gerne vil deltage i tilberedningen af dem.
Sådan nogle fiske er sjove...

Fyld til fisken gøres klar

Klar til grillen

Der skal pensles!

Skindet er desværre skrællet lidt af, men mums hvor de smagte!

fredag den 20. april 2012

Fundament på plads

Ja, her kommer der lidt mere byggeri. Vi kan se det går fremad, og det er så fedt! Tidligt igår morges blev fundamentet støbt færdigt, og i starten af næste uge begynder mureren at sætte gasbeton op, og så kommer tømreren med spærrerne efterfølgende.
Mon ikke vi kan holde rejsegilde om et par uger!? Glæder mig:-)
Fundamentet med gulvvarm mm

Cementblanderen -til stor glæde for drengene!

Første hjørne fyldes

Det går pænt stærkt!

Så er fundamentet stort klar:-)

mandag den 16. april 2012

Dejlig kærestetur

Vi har været på børnefri overnatning!!!
Vi holder meget på, at vi mindst 1 gang om året skal afsted uden børn. De sidste par gange har vi været i Sverige. Sidste år bestilte vi brobizz til Øresundsbroen, da de har nogle super gode tilbud på weekendophold i det svenske.
Denne gang valgte vi et ophold på Hotel Gässlingen, der ligger i Skanör ca 20 min kørsel syd for Malmö. Det skulle være Sveriges svar på Skagen.Et super hyggeligt sted, som vi helt klart kunne finde på at besøg igen. Tilbuddet var med 50%, så vi har givet 2000 svenske kr(-og det er for 2 personer!), fik vi eftermiddagskaffe/scoones, fri afbenyttelse af spa/wellness, lækker 5 retters menu, 1 flaske vin, 1 overnatning og lækker morgensmadsbuffet. Det kan vist ikke gøres meget billigere:-) Kik endelig forbi deres hjemmeside!

onsdag den 11. april 2012

Tilbygning, here we come!!!!

Måske er der nogen, der kan huske mine frustrationer i efteråret over, at kommunen ikke ville godkende vores tilbygning, og så et par dage senere hvor glæden ingen ende ville tage, da vi alligevel havde fået godkendelsen.
Og nu er de igang!!!!!
De startede igår kl 6.30 med at grave ud, og idag har de allerede støbt det første og sat de første rækker gasbeton. Og idag har vi også skrevet under på lånet, så vi har noget at betale det arbejdende folk med.
Vi regner stærkt med at stå med en færdig og indflytningsklar tilbygning en gang i juni. Både vi og drengene glæder os allerede.
Førbillede

Lille graveko, men stor effekt

Så er der stort set gravet ud tirsdag eftermiddag

Jord!!!

Onsdag eftermiddag

Huset set fra vejen

tirsdag den 10. april 2012

Forårsjakke in action og forklædekjole

Her er lige et lille billed af Astrids forårs jakke in action! Har en omsorgsdag idag, så har også fået lavet hende en forklædekjole, men den dog kommer dog ikke i brug før til sommer, da den er lidt for stor endnu. Skulle lige udnytte at jeg havde en enkelt dag, inden det for alvor går løs imorgen, hvor vi alle 5 skal ud af huset for første gang. Kaspers barsel sluttede nemlig igår, så nu er det endeligt. Hverdagen som 5 kalder nu...
Forårsjakke in action

Forklædekjole til Astrid i str. 86

Bagsiden med trenselukning


mandag den 9. april 2012

August 5 år!

Vi har festet det meste af påsken. Vi har fejret, at det nu er 5 år siden at min skønne, kloge og kærlige søn kom til verden. Da han blev født for 5 år siden, var det også 2. påskedag. Livet går i ring. Dog var vejret en kende anderledes for 5 år siden, hvor det var dejligt forårsvejr og lunt...
Vi har brugt weekenden på at have først min og så mandens familie til boller, lagkage og kakao. I dag har vi bare hygget lidt rundt, leget med gaver og været på besøg hos et vennepar med alle kageresterne.
Imorgen står den på fødselsdag i børnehaven, og så er det slut med fødselsdag for denne gang! Det har været nogle hyggelige dage med glade gæster og fine gaver, men det er nu meget rart, at der er et par måneder til der går løs igen:-)
Fraglitébunde med fløde/vaniliecreme og friske jordbør

Banan/kiwi/chokoladestykke-lagkage med M&M'ser

"Jeg vil  gerne be om et stykke med alle farverne, tak".

August har mange kærester...

Gaver fra farmor

August fuldt koncentreret under samling af Star Wars fly

Tillykke August!

fredag den 6. april 2012

Forårsjakke til Astrid

Jeg har endelig fået truntens forårs/sommerjakke færdig. Den har i et par uger bare hængt på ginen og bare manglet knapper og knaphuller. Endelig blev der et lille hul og en lille smule overskud idag til at få den færdig.
Den er lavet i lilla babyfløjl yderst og blomstret babyfløjl inderst. Det er det stof, der kan ses på ombukket på ærmerne. Mønstret er fra en EG-bøgerne Oprindelig var planen, at der skulle hætte på, men desværre havde jeg ikke købt stof nok...
Astrids nye jakke

torsdag den 5. april 2012

1. ud af 5

August fylder 5 år på mandag, så det mest af påsken kommer til at stå i fødselsdagens tegn.
Vi lagde ud med fødselsdag for de største børn fra børnehaven igår. 15 unger var med til junglefest i haven. Det var en skøn eftermiddag med dejligt (men halvtkoldt) vejr, skattejagt, abemad, krokodillepandekager, brændte slanger på bål og en masse masse leg.
Alt alt i dejlijg eftermiddag med glade unger og kun ganske få konflikter undervejs:-)
Gang i trampolinen

Selv om man er pige kan man godt agere tømrer

Tid til abemad, krokkodillepandekager og junglevand

Putte-pigen skulle også deltage i festlighederne

Begavet!

Brændte slanger på bål

Min skønne (snart) 5 år gamle dreng:-)